Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik for at optimere websiden. Accepter cookies Læs mere

Påskeferie

Tag en familiedyst, når det det nye ”TRO, MAGT & KAOS – et spil om reformationen” åbner. Man kan desuden besøge tegneværkstedet, lege på naturlegepladsen og spise frokost i Møllecaféen.

Nyt interaktivt spil og udstilling
På klosterets øverste etage kan du tage familien med til en helt særlig oplevelse – ”TRO, MAGT & KAOS” – som er et interaktivt historisk spil om reformationens dilemmaer. Her kan I teste jeres dømmekraft og diskussionslyst, når I spiller en middelalderlig adelsfamilie, der skal afgøre Danmarks skæbne!

Undervejs bliver I stillet over for en række svære dilemmaer – I skal derfor alliere jer med betydningsfulde personer, diskutere indbyrdes og indsamle point til den tunge vægtskål på den gigantiske spilleplade, der til slut vil vise, hvordan det hele ender.

Alle valg I træffer gennem spillet, har betydning for, om Danmark ender som reformeret eller katolsk. Eller – hvem ved – nordtysk provins! Der er således basis for gode dialoger – eller slagsmål!

Er I ikke lige i spilhumør, kan I også bare nyde udstillingen og blive klogere på reformationen.

Tegneværksted og naturlegeplads
Når kampen er tabt eller vundet, kan I tage en velfortjent pause i Klosterkælderen. Her kan børnene tegne familiens helt eget våbenskjold, ligesom man kan farvelægge personerne fra spillet. De voksne kan i mellemtiden skylle spillet ned med kaffe eller klosterøl fra fad – og har I brug for frisk luft, kan I tage en tur på naturlegepladsen, der med garanti giver vind i håret!

Sæsonåbning på Møllecaféen
April betyder som vanligt åbning af Møllecaféen, hvor der serveres gode måltider med reference til klosterets historie, med fokus på økologi, lokalproduktion – og naturligvis med urter fra Klosterhaven. Nyd frokosten i de lyse og hyggelige lokaler, eller hvis påskevejret vil det, udenfor i den grønne caféhave.

ÅBNINGSTIDER & ENTRÉ:
10. – 17. april kl. 11 – 17

Voksne: 75,- (inkl. entré til klosteret)
Børn u. 18 år: Gratis adgang

Køb billet her

påskeferie 2017 collage