Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik for at optimere websiden. Accepter cookies Læs mere

Sommer i Esrum - Middelalderens børn

Pris Stk.
Barn (3-14 år)vis detaljer + kr50.00 (DKK)  

  • Sommer i Esrum
    01/07-2019 - 11/08-2019
    08:00 - 17:00

Historiske aktiviteter, naturoplevelser og herlig sommerstemning

I skolernes sommerferie kan man opleve at være barn i middelalderens univers og deltage i sjove aktiviteter, med plads til at få fingrene i bolledejen og gå ned i gear. Samtidig kan man gå på opdagelse i den skønne natur – få vind i håret på naturlegepladsen, spis frokost i Møllecaféen eller klap dyrene på engen.

Man kan møde 5 fortællinger om 5 børn fra middelalderen, der kommer fra forskellige dele af samfundet. Hvert barn har sin egen ”station” med hver deres aktiviteter. Man kan også møde børnene på naturlegepladsen.

Væbner –  i lære som ridder
Når man er væbner, er man i lære som ridder. Her kan man gå i væbnerskole og træne kampteknik i kamparenaen. Man kan også male familiens eget våbenskjold.

Adelsfrøken – finere håndsysler
Som adelsfrøken skal man være ganske ferm med hænderne, og man kan lære at brodere og sy sin egen pung – og flette fine snore med flettejhul, snoregaffel og andre historiske remedier.

Bondesøn og håndværkerdatter – mad over bål og praktisk håndværk
Som bondesøn og håndværkerdatter hjælper man til med det praktiske arbejde på gården. Her kan man bage pandekager over bål og lave sit helt eget legetøj af pileflet.

Novice – i lære som munk
I klosterskolen lærer man at skrive med fjer og hjemmelavet blæk, at lave rosenkranse, som munkene brugte til deres daglige bønner.

Møllecafé, butik og naturlegeplads
Spis en god frokost i Møllecaféen, der serverer middelalderinspireret retter med råvarer i sæson. Butikken har mange lækre ting på hylderne – hvor både børn, forældre og bedsteforældre bliver fristet. I butikken kan man også få Hansen is og kort til den korte eller lange vandretur. På naturlegepladsen kan man svinge sig i svævebanen, den store gynge, kravle i sildetønder eller dyste på crossfit-banen. Her kan man også tage medbragt mad med – og tilberede det på bålpladsen.

TIDSPUNKT:
1. juli – 11. august (mandag – søndag i uge 27 – uge 32) kl. 10 – 16

PRIS:
Børn (3 – 14 år) 50,- //  Børn under 3: gratis