Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik for at optimere websiden. Accepter cookies Læs mere

Madfortælling - Middelalderens mad som medicin

Pris Stk.
Billet med menu (ekskl. drikkevarer)vis detaljer + kr385.00 (DKK)  

  • Middelalderens mad som medicin - fredag 22. marts
    22/03-2019
    18:30 - 21:00

Smag på munkenes urtehave, og indtag en velsmagende ”diæt” inspireret af middelalderens apotek.

Vores prisbelønnede madfortællinger er mad, der fortæller. Maden er en særligt tilrettelagt 3-retters menu og en sanselig oplevelse. På fem aftener i løbet af året kan du opleve et iscenesat måltid, krydret med fortællinger fra klosteret.

Munkene på Esrum anså måltider som en diæt, der skulle få kroppen i balance. Derfor tilsatte man forskellige urter og tilberedte sine råvarer efter den tids sygdomsopfattelse.

Årets anden madfortælling tager netop udgangspunkt i denne opfattelse – at mad er velsmagende medicin, der skal skabe balance. Oplev en aften, hvor du bliver klogere på hvad forskellige råvarer virker for og imod – og hvor du forhåbentlig selv kommer i balance, efter at have indtaget en nøje tilrettelagt “gastronomisk diæt”, tilsat god smag, humoristisk tvist og fantastiske råvarer.

AFTENENS MENU:

Vagtelæg med grøn asparges vinaigrette

Sennepspaneret kalveculotte

Sauté af ærter, porrer, sommerkål

Rødvinssauce

Lakrids panna cotta med mynteknas

Honningbagte blommer