Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik for at optimere websiden. Accepter cookies Læs mere

Gådefuld Efterårsferie

Arrangementet afholdes følgende dage

lørdag d. 16 oktober fra kl. 10.00 til 16.00
søndag d. 17 oktober fra kl. 10.00 til 16.00
mandag d. 18 oktober fra kl. 10.00 til 16.00
tirsdag d. 19 oktober fra kl. 10.00 til 16.00
onsdag d. 20 oktober fra kl. 10.00 til 16.00
torsdag d. 21 oktober fra kl. 10.00 til 16.00
fredag d. 22 oktober fra kl. 10.00 til 16.00

Billetter

Voksne (Inkl. Gådespil, aktiviteter og adgang til udstillingerne) 85 kr
Børn 3-18 år (Inkl. Gådespil, aktiviteter og adgang til udstillingerne) 50 kr

Tag hele familien med til en verden af gåder, koder og hemmeligheder. Prøv vores helt nye gådespil ”De hvide munkes hemmelighed”, og lav sjove aktiviteter med hemmeligheder og gåder. Besøg også udstillingerne, caféen, børneladen, naturlegepladsen og butikken – eller gå en herlig efterårstur i rød-orange omgivelser.

Løs koder og find frem til en stor hemmelighed i nyt gådespil
Vi lancerer til efterårsferien et helt særligt gådespil kaldet ”De hvide munkes hemmelighed”. Spillet består af en række breve, puslespil og koder, der sender jer rundt på området. Her skal I sammen løse opgaverne for få adgang til en hemmelighed, der er bevaret i 800 år. I får udleveret spillet i entréen, og for at løse gåderne skal I rundt på hele klosteret, både inde i udstillingerne og ude i området.

Bedst egnet til de lidt større børn (fra ca 8). Husk praktisk tøj.

Gå på opdagelse i en verden af gåder og hemmeligheder
Find gådefulde rum inde på klosteret og ude i landskabet. Her kan I farvelægge jeres eget Loge-brev med farvet blæk og en rigtig loge-pen, som forsegles med rigtig lak! Besøg Alkymistens hemmelige rum, hvor I kan pakke jeres nedskrevne hemmeligheder ind i forskellig røgelse og brænde dem over bål. Saml familien i ”Hemmelighedernes rum”, hvor I ved hjælp af tarotkort kan fortælle hinanden helt særlige hemmeligheder. Her kan I også skrive hemmeligheder med usynlig skrift og give det til én, I kender. Hør også gådefulde historier i den uhyggelige fangekælder på udvalgte tidspunkter på dagen (programmet er på vej).

Både for store og små

Følg børnesporet i caféen, børneladen og på naturlegepladsen
Børn i alle aldre bliver budt velkommen i Møllecaféen, der i efterårsferien har en særlig børnemenu, og hvor man også kan farvelægge børnene fra Esrum klosters ”Børnespor”. Hør fortællingerne om 5 børn fra middelalderen og prøv deres grej (fx rustning og sværd) i Børneladen, og slut af med en tur på naturlegepladsen, der trækker tråde til middelalderen med stormandsgård, markedsplads, svævebane, blidegynge, sildetønder og meget andet.

Udstilling og butik
Med billetten får du også adgang til klosterets udstillinger. Tag på en inderlig sanselig rejse i udstillingen ”Mennesket i klosteret”, og prøv de seje VR-briller i ”Magt i himlens navn”. Butikken har nye efterårsvarer på hylderne – både til store og små.

TIDSPUNKT:
Lørdag 16. oktober – fredag 22. oktober
kl. 10-16

ENTRÉ: (Inkl. gådespil, aktiviteter og adgang til udstillingerne)
Voksne: 85,-
Børn (3-18): 50,-
Børn under 3: gratis

Billetter kan også købes i døren på dagen