Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik for at optimere websiden. Accepter cookies Læs mere

Deltagere

hvem kommer HF banner red

MØD DEN LOKALE BONDE OG FYLD POSERNE MED VARER!

Annisse Vingård – Danskproduceret vin – Annisse Vingård ejes af Niels og Dorthe Frees. Den blev grundlagt i 1999 og består af vinmark og produktionslokaler. På gården dyrker Niels og Dorthe vin, fremstiller vin, sælger udstyr til vinfremstilling og har salg af vin.

Chokoladeværkstedet Jota – Kaffe & chokolade –  Jota Chokoladeværksted har eksisteret siden slutningen af 30’erne, først i København, og de seneste 3 år i nye omgivelser i Gilleleje. Det er med stolthed og respekt for de gamle håndværksmæssige traditioner, at konditor Christian Bahr har ført de gode opskrifter på håndlavet chokolade videre.

Copenhagen Winery Cider & æblevin – To dygtige kokke har slået sig på brygning af vin, cider, gin og andre liflige drikke i Allerød. Copenhagen Winerys produkter består udelukkende af økologiske eller biodynamiske æblesorter, uden tilsætning af aromastoffer, sulfitter eller farvestoffer.

Det Våde Får – Håndbrygget øl – Mød Henrik Koch der driver håndværksbryggeriet, som fremstiller øl “fra jord til glas” på gården Tolykkegård.

Egerødgård Frugt & kød – I Tulstruo ligger Egerødgård, som drives af ægteparret Pålsson. Her dyrker de alskens frugter, laver honning af egne bistader og har grise gående af en gammel dansk landrace.

Esrum Kloster – I Esrumboden kan du få en bid af historien med hjem: Klosterøl, honning, brændevin, remedier til selvforsyning, franske delikatesser og meget andet.

Food By HeartFingerfood & Tapas – I Snekkersten driver ægteparret Annette og Erik en restaurant- og cateringvirksomhed med fingerfood og tapas på menuen.

Frederiksborg vinDansk vin – Vinmarkerne ligger på en sydvendt skråning i Harløse lidt uden for Hillerød.

Frederiksdal VinDansk kirsebærvin – At Frederiksdal Gods på Lolland skulle blive Danmarks største vingård, havde ingen forudset. Nu virker det som det mest naturlige sted for en produktion af kvalitetsvin. Frederiksdals vin bliver betegnet som ’et gennembrud’ for dansk vinproduktion og et ’mirakel’ for det danske Stevnskirsebær, der i dag er en sjælden afgrøde i Danmark.

FrøsamlerneHistoriske frø fra gamle sorter – Landsforeningen Frøsamlerne er en ideel forening, der arbejder for at bevare kulturplanternes mangfoldighed. De arbejder frivilligt med at finde, indsamle, registrere og videreføre bevaringsværdige planter.

GarbolundNaturvin – Garbolunds vinmark ligger på sydsiden af bakken, Baunen ud til Helsingevej nord for Annisse. Vinstokkene vokser så at sige med rødderne i helligt vand. Garbolund drives af Jette Haugaard, der er en af de få der nørder naturvin i Danmark.

Gribskov Street-food Tacos & tapas – Gribskov Street food (GSF) drives af iværksættere, Juan, Rikke og Julianno (en latino-dansk familie). GSF er beliggende i Vejby ved Tisvildeleje midt i det skønne Danske Riviera i Nordsjælland. De fører lokale, Nordsjællandske, spanske og mexicanske fødevareprodukter.

Højbogård – Lammekød – Højbogård drives af Selma, som producerer bæredygtigt, dansk lammekød, og mejeri-produkter fra østfriesiske malkefår. Hun lægger stor vægt på dyrevelfærd og kører selv dyrene på det nærmeste slagtehus.

Kelleris VingårdDansk vin – Målsætningen for Kelleris Vingaard, der ligger i Kvistgård, er at producere kommerciel dansk vin af højeste kvalitet. Det er med passion og fokus på kvalitet, at vinene Utopia fra Kelleris Vingaard produceres.

Kollerødgård Is – Is – Gitte og Carsten Vestergaard har drevet Kollerødgård siden 1988. Gården har 120 malkekøer og lige så meget opdræt (kalve og kvier, tyrekalvene bliver solgt til opfedning). Der er 150 Ha jord med korn, majs og græs, der fortrinsvis til foder til dyrene.

Kurt’s Økokød – Kød og charcuteri – 2005 begyndte Kurt at sælge kød fra stalddøren. Dette tog om sig, og han startede en gårdbutik, som hedder KURT’s ØKOKØD, hvor gårdens produkter sælges.  Kurt har en aftale med lokale øko-landmænd om levering af lammekød og fjerkræ. I dag er Kurt leveringsdygtig i næsten alle udskæringer af okse, kalv, gris, lam og fjerkræ – foruden en stor pølseproduktion af grillpølser, spegepølser og rullepølser.

Kvann Kompagniet – Krydderier og urter – KVANN Kompagniet forhandler tørrede urter – kvan og arktisk timian – fra Grønland. Urterne plukkes og tørres af grønlandske samarbejdspartnere, og sælges som tørrede blade eller pulver fra firmaets webshop.

Mjødgård Mjød – På Stevns ligger mikrobryggeriet Mjødgård. Her brygges mjøden af den gode danske honning fra grønne biavlere, hvor bierne holdes efter de mest skånsomme principper. Der samarbejdes lokalt, hvorfor al honningen er indsamlet på Stevns og Sydsjælland.

Møllehøj Kartofler & Grønt – Frugt og grønt – Mød Helle Buck der dyrker kartofler, jordbær, ærter, diverse kålsorter, porrer, gulerødder, pastinak, persillerod samt har æglæggende høner og meget andet.

Ninas mad og gårdbutik Frugt og grønt – Ninas mad og gårdbutik ligger i Ølsted. Her sælger Nina både friske grøntsager, syltevarer og meget andet. Stedet fungerer desuden også som cateringvirksomhed.

Rabarbergaarden delikatesser fra et økologisk landsted – Rabarbergaarden er et økologisk drevet holistisk landbrug, med restaurant, butik og formidling. Gården ejes af Louise og Thomas Køster og drives i samarbejde med ihærdige, interesserede og kvalificerede medarbejdere.

SnoremarkÆblemjød – Danmarksmesteren i mjød! Bryggeriet er indrettet på Snoremark, der er ældre firelænget ejendom, der også er hjem for ejerne Karin Sloth og Thomas Bredholt.

Spisekammer Halsnæs Alt godt fra en samling af bæredygtige producenter – Mød flere forskellige producenter fra naboen Spisekammer Halsnæs, der er en sammenslutning af fødevareproducenter i Halsnæs kommune som, i kraft af sine vedtægter, forpligtiger sig til at overholde en række regler for at sikre god dyrevelfærd og fremragende kvalitet.

StenholmKød & charcuteri – Nystartet vildtfarm med fokus på trivsel og selektiv avl på store stærke og sunde dyr, med henblik på kødproduktion samt salg af avlsdyr med trofæpotentiale.

Strandvejsristeriet  Kaffe – I 2006 åbnede Nordsjællands første mikroristeri. Idéen bag Strandvejsristeriet er at levere frisk og nyristet kaffe af den fineste kvalitet til det danske marked. Strandvejsristeriet importerer friske grønne kaffebønner fra omkring 20 forskellige lande, som er nøje udvalgt efter et ultimativt krav om, at kvaliteten skal være fuldstændig i top.

Syltedronningen – Syltevarer – Helena Grayston står bag Syltedronningen. Navnet opstod da hun vandt Danmarksmesterskabet i syltning 2013 med sin opskrift på Rustik Rabarbersyltetøj. I 2016 etablerede hun virksomheden Syltedronningen by Helena Grayston og missionen er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider.

ThorshøjgårdFrugt, grønt og kød – Niels Stokholm driver Thorshøjgaard sammen med sin kone Rita Hansen. I 1975 købte Niels gården og omlagde den til Biodynamisk Landbrug, hvor samspillet i naturen tilgodeses. Gården var én af de første biodynamiske gårde i Danmark, og er blandt andet kendt fra dokumentaren “Så meget godt i vente.”

ÆrligtKaffe, kager og is – Ærligt drives af ægteparret Chelle og Andreas, der har stor passion for kaffe, kager og is! Derfor laver de den selv, og sælger deres bæredygtige produkter fra deres smukke truck.