Tidligere
Troens veje1. maj 2008 - 19. april 2009
Tro flytter mennesker og tro knytter mennesker sammen. Klosterlivets askese og afsondrede liv er en indre rejse for den enkelte og et fundamentalt brud med verden udenfor. I kontrast hertil står cistercienserordenens indflydelse og magt, som europæisk organiseret netværk. En magt som bliver stadfæstet ved de årlige møder i Citeaux, ordenens mægtige franske hovedkvarter gennem århundreder. Hertil begiver abbederne fra alle de europæiske cistercienserklostre sig ad datidens farlige og dårlige veje. En møjsommelig rejse, der fra de fjerntliggende klostre tager måneder at gennemføre. Trosfællesskabet sikrer et magtfuldt netværk og dermed spredning af information og lærdom. Fra Frankrig udgår også den navnkundige Tempelridderorden, hvis veje fører til Jerusalem og til et voldsomt kultursammenstød. Udstillingen stiller skarpt på de mange veje som troen tager både for det enkelte menneske og i troens ærinde.
Birgitta Birgersdatter
- kvinde og helgen
9. januar - 24. april 2005
Birgitta Birgersdatter eller Den hellige Birgitta af Vadstena (1303-73) er en af middelalderens helt centrale kvindeskikkelser. Hun grundlægger birgittinerordenen, den eneste klosterorden med udspring i Norden - og kort efter sin død bliver hun helgenkåret. Så sent som i 1999 bliver hun ophøjet til europæisk skytshelgen af paven. Hvem er hun? - denne mor til 8 børn, som livet igennem foretager pilgrimsrejser og som efter ægtefællens død vælger et liv forbundet med Gud, Jesus og Maria med udgangspunkt i den lange række af profetiske åbenbaringer hun modtager gennem livet.
Udstillingen Birgitta Birgersdatter - kvinde og helgen viser glimt af Birgittas mange facetter.
Hun er på mødrenes side en del af den svenske kongeslægt Folkungeætten og vokser op som en del af den herskende klasse i Sverige. Hun blander sig ivrigt i svensk og international politik, og viger ikke tilbage for barskt og direkte at kritisere pave, konge og adel og det moralske forfald inden for kirken. Tre år før hendes død i 1373 godkender Pave Urban V Birgittas klosterorden "Den hellige Frelsers Orden". Som noget særligt er det en orden for både nonner og munke med abbedissen som leder og med munke, der bistår nonnerne med prædikenen og sjælesorg. Klosteret i Vadstena bliver en realitet og kort efter følger birgittinerklostre flere steder i Europa. I 1418 får Maribo Kloster pavelig godkendelse som det første af to birgittinerklostre i Danmark.
Birgittinerordenens krone er med det hvide kors og de 5 røde mærker en påmindelse om Kristi tornekrone og hans fem sårmærker på hænder, fødder og i siden.
Kronen er udlånt af birgittinerklosteret i Maribo. Fra Maribo Domkirke har vi mulighed for at vise den kalk af guld, som Dronning Margrethe I formodes at have foræret klostret ved indvielsen, ligesom der vises tekstiler fra den daværende klosterkirke. Og her er sluttet en lille ring tilbage til Esrum Kloster, hvor Margrethes mor Dronning Helveg levede sin sidste tid og siden hen også blev begravet.
Margrethe kalken er forgyldt sølv fra ca. 1400.
Fremstillet på bestilling af Margrethe I, skænket i 1416 ved indvielsen af klosteret og kirkens kor. Formentlig bragt til Maribo af Erik af Pommern som en gave. Margrethe I’s monogram er i bunden af kalken. Den sekskantede fod er med motiver fra passionshistorien. Kalken har i dag hældetud og anvendes i Maribo domkirke.
Udlånt af Maribo Domkirke.
Birgitta Birgersdatter - kvinde og helgen vises i samarbejde med Medeltidsmuseet i Stockholm, som præsenterede udstillingen i forbindelse med 700-års jubilæum for Birgitta i 2003. På udstillingen indgår desuden genstande fra Birgittas tid, udlånt fra Nationalmuseet - og Östergötlands Länsmuseum i Linköping har udlånt værker, som fremstiller Birgitta fra en kunstnerisk vinkel.
Endelig er der et udvalg af Birgitta som "Big Business" - de mange souvenirer, der er blevet fremstillet i Birgittas hellige navn i Sverige, også lånt fra Östergötlands Länsmuseum.
Sværdet og Korset
Ridderliv og korstog i middelalderen
Ridderudstilling 15. maj til 12. december 2004
Året er 1271. Ridder Jon kommer ridende hen over Esrum Klostereng i fuld galop. Han er i vildrede. Skal han beskytte Kong Erik? Skal han gifte sig med den fagre skjoldmø Kristine Poulsdatter eller er det mon bedst at drage i korstog mod Det hellige Land?
Esrum Kloster genskaber, i samarbejde med Det Kongelige Teater, middelalderens fantastiske og farverige ridderliv. Sommerens store udstilling, der åbner den 15. maj, kan opleves som et møde mellem myte og fakta; mellem de romantiske og mytiske ridderhelte vi alle kender og virkelighedens mere barske og anløbne autentiske riddere fra middelalderen.
Udstillingen er formet som scener fra en teaterforestilling med hver deres hovedroller, bl.a. Ivanhoe, Marsk Stig, Ridder Arn, Guillaume de Maréchal, Richard Løvehjerte og Prins Valiant. Scenerne skabes primært ud fra kostumer og rekvisitter fra Det Kongelige Teaters opsætninger af Ivanhoe (Ulvedalene, 2003), Parsifal (1977) og Drot og Marsk (1925 og 1993).
Esrum Kloster blev i 1151 bygget som et munkekloster under Cistercienserordenen. Denne ordens grundlægger Bernard af Clairvaux er samtidig åndelig vejleder for Tempelridderne, hvis orden blev dannet i Palæstina i 1118, så hvem ved - måske har der været tempelriddere i Danmark og muligvis også i Esrum!
Richard Løvehjerte træffes ikke alene som den store helt i Ivanhoe. På det 3. korstog til Jerusalem i år 1189, udkæmper han et drabeligt slag mod den arabiske sultan Saladin, hvilket unægtelig viser helten i et noget andet lys. Under kampene overgiver 2700 af Saladins mænd sig. Løvehjerte hugger hovedet af dem alle uden nåde! Også et andet møde er i fokus på udstillingen. Kulturmødet mellem de europæiske korstogsriddere og den arabiske befolkning i Det hellige Land.
Alt dette og mere til, iklædt de pragtfulde kostumer fra Det Kongelige Teater. Her overfor udstillingens autentiske genstande (bl.a. fra Nationalmuseet), modeller og kopier, som fuldender billedet. Blandt datidens våbentyper præsenteres det såkaldte Esrum sværd fra 1200-tallet.
Udstillingen flankeres af en række spektakulære, sjove og oplysende events, så som riddermarked, seminar om kulturmøde dengang og nu, foredrag og fortællinger om Det Kongelige Teaters forestillinger, storytelling, børneværksteder, teater på engen og meget meget mere. For børn: Sværdet og Korset – ridderliv og korstog i middelalderen, bliver bogstavelig talt en eventyrlig familieudstilling, der også har særlige tilbud til børn og andre barnlige sjæle: Hvad med et tegneserieunivers med Prins Valiant eller Ridder Dirk på Playstation 2 og storskærm?
For familien: Så hvis du og din familie er til fest, farver og gamle glade dage i selskab med Ivanhoe og alle de andre ridderhelte og -skurke, så er Esrum Kloster uden tvivl et Nordsjællandsk besøg værd!
Sex, krop og nøgenhed – i det offentlige rum
En kulturhistorisk rejse op til vore dage
Udstilling 14. januar-4. september 2006
Med pornografiens frigivelse i slutningen af 60’erne vinder seksualiteten indpas i det offentlige rum, især præget af det kvindelige køn. Det er et markant brud med århundreders kristen oplevelse af at seksualiteten er privat. Udstillingen Sex, krop og nøgenhed – i det offentlige rum tager os med på en kulturhistorisk rejse i seksualitetens univers.
Så tidligt som i bronzealderen viser helleristninger de første synlige eksempler på seksualitet og frugtbarhed, især præget af det mandlige køn. Her er en nær sammenhæng mellem sex og religion.
Overgangen fra Asatro til kristendom udløser et radikalt nyt syn på den seksuelle side af tilværelsen. Sex er nu et nødvendigt onde, som skal holdes på så lavt et niveau som muligt. Regler, love og kontrol og religiøse og juridiske straffe er parate mod dem, som træder ved siden af.
I dag er seksualiteten i det offentlige rum en del af hverdagen. Det seksuelle budskab er blottet for religiøsitet og afløst af ét, der styres af kommercielle interesser.
Udstillingen vises i samarbejde med Odense Bys Museer.
