Skoven
Rostgårds bøge
I Esrum Lund, i den nordlige del af Gribskov gror nogle imponerende og særprægede flerstammede bøge. De bliver kaldt Rostgårds bøge, efter Hans Rostgård, der blev forvalter over Kronborg Len i 1661. Han prøvede at rette op på de danske skove, der var blevet meget forarmede, især efter den sidste svenskekrig. Han opgravede unge velegnede træer og samlede dem i indhegninger, for at beskytte dem mod tamdyr og vildt. Rostgårds Bøge er formentligt Danmarks ældste bøgeplantning. Om Rostgårds bøge er blevet plantet af ham selv eller det er efterkommere er der lidt tvivl om.
Med mange stammer
Der er flere forklaringer på at de flerstammede bøge ser ud som de gør. Nogle mener, at de er af den oprindelige ældre danske type med flere stammer. Andre siger, at det skyldes at Rostgård plantede flere planter i hvert hul. Men det kan også være fordi disse træer stod inde på tingstedets og en senere festplads område og dermed har været udsat for heste og kreaturers afbidning. Rostgårds bøge vokser nemlig på Tingbakken, hvor Holbo Herreds tinghus lå fra 1686 til 1857. I dag er skoven udlagt til urørt skov. Dvs. at her hverken plantes eller fældes og fjernes træer. Flere af de gamle bøge er dejset omkuld, så du skal ikke vente for længe, hvis du skal se dem i oprejst tilstand.
Flådeege
Lord Nielsons eg er en typisk slank flådeeg. Den står lige bag det tidligere Skovløberhus Kroghdalshus i en egeskov med opvoksende bøgetræer. Egen blev plantet sammen med de mange andre flådeege i Gribskov efter Slaget på Redden i 1807. Her mistede Danmark sin flåde og en ny krævede næsten 90.000 fuldvoksne egetræer. Derfor blev store arealer, fortrinsvis udskiftede bønders forladte marker i skoven, plantet til med eg. Krogdalsvang fungerede i 1500- og 1600 tallet som græsningsvang for Kongens Frederiksborg heste, men efter nedlæggelsen af stutteriet blev jorden ledig til tilplantning.
Hvad nu?
Da egene var klar til hugst var der ikke længere brug for dem til Krigsskibe. Nogle af Gribskovs flådege bliver nu brugt til rekonstruktioner af gamle handelsskibe fra middelalderen, andre får lov at stå til naturligt henfald og til minde om den 200 år gamle begivenhed. Bl.a Lord Nielsons eg, for hvis fod, der står en mindesten med indskriften "Lord Nielsons Eg." Den blev rejst til minde om den sejrende engelske søofficer, som var med i slaget.
Højryggede agre
Det bedste sted at se højryggede agre er fra Søvejen, der går fra Frederiksværkvej ned til Esrum Sø gennem Gribskov. På den sidste bakke, hvorfra du kan se søen ligger de på begge sider af vejen. Skovbunden ligner et gammeldags vaskebræt med rillerne parallelt på vejen.
Gamle markspor
I virkeligheden er det markspor fra middelalderen du kan se. I Gribskov har der ligget adskillige landsbyer og eneste gårde med tilhørende marker og græsningsenge. Den gang brugte bønderne en hjulplov spændt bag okser eller heste. De pløjede hvert år, så jorden lagde sig ind mod midten i en 10 –
Udskiftningen
I slutningen af 1600 tallet besluttede Frederik IV at skille land- og skovbrug fra hinanden. Gribskovs bønder blev tilbudt erstatningsjord uden for skoven og bebyggelserne i skoven blev nedlagt. Kongen ønskede en bedre jagt i skoven og de mange stengærder, vi i dag kan se omkring skovene blev lavet den gang for at markere grænsen. Grunden til at de højryggede agre er så godt bevaret i skoven i modsætning til i det åbne land, er at de ikke er blevet pløjet op senere, men træerne blot er plantet på den gamle markjord som den var.
