Planter
Planterne i omegnen
Plantelivet har tidligere været mere præget af forvildede planter fra den oprindelige klosterhave. I 1991 da omløbet omkring Esrum Mølle blev gravet dukkede der planter frem, som havde ligget gemt som frø i jorden siden middelalderen. Skarntyde, en af Danmarks giftigste skærmplanter og Bulmeurt, også en giftig og meget anvendt lægeplante voksede frem her. Men da disse planter ikke er flerårige gik der kun få år, før de atter forsvandt. Mange planter kunne nævnes, her vil kun et lille udvalg blive fremhævet.
Skvalderkål
Ikke alle de planter som munkene tog med til Danmark og plantede i klosterhaven, bukkede under i den fri natur. Skvalderkålen ses i dag overalt også her i omegnen. Dens navn fortæller, hvorfor den har så stor succes. Skvalder betyder at vælde, kål - at den der spiselig. Dvs. En spiselig plante, der vælder op af jorden. Dens lange jordstængler kan vokse hele og halve metre om året og ligger godt beskyttet i jorden. Skvalderkål hedder Aegopodium podágraria på latin, hvilket fortæller os, at den har været brugt mod podegra og andre gigtsygdomme.
Hvidtjørn
Hvidtjørnen ses blomstrende i hegnet og langs stierne til Esrum Kloster og Møllegård i juni måned. Fra august og det meste af vinteren står den med røde bær. Hvis da ikke lige der har været en flok Silkehaler eller Sjaggere forbi og rydde bærerne.
Hvidtjørnen hører til i Danmark og har været brugt mod hjertelidelser. Især blomster og blade kan bruges. Indholdet af virksomme stoffer er så svagt, at du sagtens kan drikke urtethe af både blade, blomster og frugter ude at overdosere.
Humle
I hegnet fra landevejen til P-pladsen kan du også finde Humlen. Den klatrer op igennem krattet af tjørn og slåen med sine lange snoende stængler med stride hår. Humleplanter er lidt speciele. De lever adskilt som hanplante og hunplante. Blomsterne er meget forskellige. Ser du en plante med de såkaldte humlekopper (de ligner lysegrønne lærkekogler) så er det en hun. Det er disse humlekopper, der bliver brugt til fremstilling af øl. Humle har været dyrket siden 1100 tallet, hvor den blev brugt som mildt sovemiddel, som beroligende middel og mod nervøs mave.
Perikon
Går du ind mellem markerne ad stien syd for p-pladsen finder du i juli – september blomstrende perikon. Det er den prikbladede. Den har solgule blomster siddende tæt sammen med lange gule støvdragere strittende mod himlen. Og hvis du kikker godt efter, kan du se prikkerne på bladene. Det stof der er i disse kirtler er så stærkt, at det siges at kunne uddrive djævlen. Planten har været brugt til meget; tarm- og galdelidelser, insektbid, brandsår, hekseskud, sårheling og mod depression. I dag ved man, at indtagelse af for meget perikon, gør én mere sårbar overfor sollys.
Røllike
Røllike vokser langs stien mellem markerne syd for P-pladsen. Den blomstrer i juli- september med en skærm af smudsighvide blomster. Bladene er findelte og lugter stærkt krydrede, især hvis du gnider dem mellem fingrende. Tilbage til 1400- tallet findes opskrifter på vinafkog med røllike mod krampe. I salver til sårheling, mod bistik og betændelse. Og senere er den brugt mod koldpeber, orm, appetitløshed, kolik og tarmluft.
Almindelig hyld
Hylden vokser i hegnet fra Landevejen til Esrum Kloster. Den blomstrer med store gulligthvide skærme omkring Skt. Hans. Blomsterne lugter svagt af kattepis, men er gode til hyldeblomstsaft eller tørret til the. De sorte bær er elsket af fuglene især solsorten, som afsætter blå fugleklatter i perioden med modne bær. Og hyldebærsaft er kendt for sin forkølelseshelbredende virkning pga. sit høje c-vitamin indhold. Inde i hylden er der en porøs marv, som kan skrabes ud. Den nu hule hyldegren kan laves til en fløjte, et pusterør eller til en amulet, der kan overtage sygdom. Lige under barken findes et grønt lag, som lugter stærk af blåsyre eller bitre mandler. Det er giftigt og har været brugt som bræk – og afføringsmiddel.
I det hele taget er Hylden et specielt træ. Hyldemor er der digtet mange historier om. Og vigtigt har det altid været, ikke at fælde en hyld uden at lave en aftale med træets ånd, hyldemor, for ellers ville det gå én ilde. Man kunne også signe under et hyldetræ, så ville træet overtage ens feber og man ville blive rask. Og en ting mere. Judasøre, en speciel bægerformet brun svamp har valgt hylden til sin vært. Den ses mest på gamle hyldetræer og er fremme sent på efteråret til hen på vinteren.
Stor nælde
Eller bedre kendt som Brændenælde. Den vokser hvor jorden er rig på næring f.eks. langs Esrum å, markerne og de mindre træbevoksninger. Vi kender den mest som en ubehagelig fætter, der kan give røde brændende og summende udslet. Men den er også andet. Den indeholder mange mineraler, især jern og vitaminer især A og C. Det gør den til en sund plante, både at spise i f.eks. brændenælde omelet eller som urtethe i blanding med andre urter. Og så er den rig på fibre, som kan udvindes lige som hørfibre. Den fine netteldug er spundet og vævet af nældefibre.
Febernellikerod
Som navnet antyder, har Febernellikerod været anvendt til at slå feber ned med. Og graver du roden op og dufter til den, vil du mærke en umiskendelig duft af nellike. Men virket særligt godt har den næppe. Det er ikke lykkedes, at finde det virksomme stof. Alligevel blev den brugt mod pest og som hjertestyrkende middel, mod fordøjelsesbesvær og diarré. Du kan finde den langs stien fra Esrum Møllegård langs Esrum Å, hvor den vokser mellem træerne, som en typisk skovplante. Den har små lysende gule blomster med fem cirkelrunde kronblade i juni - august. Frøene sidder tæt sammen i et hoved, hver med en aflang krog for enden, der kan gribe fat i en rævepels eller et par strømper, der kommer forbi. Derved bliver frøene spredt vidt omkring.
Kvalkved, Benved
Langs Brændekanalen vest for Esrum Kloster og Møllegård vokser en række forskellige buske og træer, som her har udviklet sig til store flotte eksemplarer, som du sjældent ser i skovene, hvor de ellers vokser. Alene af den grund er det værd at tage turen langs kanalen ned til Esrum Sø. Især juni er et velvalgt tidspunkt til turen, der blomstre både Kvalkved og Benved og sangfuglene er ankommet. Her finder de godt dække i krattet, hvorfra de kan synge uden at blive set. I løbet af aftnen, når stemmerne langsomt forstummer, kan nattergalen høres lige så tydeligt. Efteråret er et andet godt tidspunkt. Her står buskene med de særprægede bær og bladene changerer i gule, røde og orange farver.
Kvalkved
Kvalkved er en busk, men den kan blive op til
Benved
Benved kan blive op til
