Klosterhave
Da Frederiksborg Amt tog initiativ til restaureringen af Esrum Kloster, blev der udført en del jordarbejde i de nærmeste omgivelser, og en lang række reliktplanter spirede frem af frø der havde ligget uforstyrret i jorden i århundreder. Det var tydeligt, at munkene på Esrum Kloster havde haft en klosterhave med et stort udvalg af de kendte lægeplanter, og den tanke at forsøge at genskabe haven var nærliggende. Tanken begyndte at tage form, da landskabsarkitekten Charlotte Skibsted kom til. Det er hendes smukke og sindrige fantasi over en middelalderhave, som nu er blevet virkeliggjort i det fornemme anlæg ved siden af klosterbygningen. Udvalget af planter er blevet foretaget af den højeste sagkundskab i Norden, nemlig botanikeren professor Johan Lange, der også sammen med apoteker Sv.-E. Sandermann Olsen har udarbejdet nedenstående beskrivelse af planterne, hvor der især er lagt vægt på de kulturhistoriske og medicinske aspekter.
Esrum Klosters Venner står i dag for det hårde arbejde med at holde haven. I butikken kan man købe krydderurter.
PLANTERNE I KLOSTERHAVEN
Esrum Kloster blev cistercienserordenens åndelige centrum i Danmark. Herfra udgik påvirkninger og initiativer, blandt andet i form af plantemateriale fra klosterhaven i Esrum til landets andre klostre. Et andet kloster, augustinerklostret i Æbelholt vest for Hillerød, kom også til at spille en rolle for klosterplanterne i Danmark, især derved at dets mest betydelige leder abbed Vilhelm, der døde 1203, indforskrev podekviste af æbletræer og talrige urteagtige planter til sit kloster, så mange at man har kaldt ham Nordens havehelgen. Man har ment at det skete mere eller mindre direkte fra St. Genoveva-klostret i Paris, hvor Vilhelm selv havde været munk. Antagelsen bygger på et brev, der er gengivet i "Scriptores Rerum Danicarum", hvor Vilhelm skriver til en vis Stephanus, som skulle være abbed ved klostret i Paris. Senere forskere har imidlertid ment at kunne påvise, at brevet umuligt kan være stilet til en højtstående abbed, og at det er rettet til en ganske almindelig munk af samme navn, boende på klostret i Esrum. Fremhævelsen af Vilhelm som vor første betydende havebruger synes således uberettiget, idet alt det plantemateriale han rekvirerede, allerede fandtes i Esrum. Det synes at være Esrum-munkene, der har spillet den centrale rolle for klosterhavernes udvikling i Danmark.
Det er dog ikke ensbetydende med, at klosterhaver er begyndelsen til alt havebrug herhjemme. Vi har i de senere år, især takket være et samarbejde med arkæologer, kunnet påvise forekomsten af en række haveplanter i bronzealder, jernalder og vikingetid, før klostre blev grundlagt i Danmark. Ært og hestebønne er de første planter der dyrkes, og det er især gennem aftryk i potteskår, som er daterbare, at vi kan få kendskab til det. Rybs, en let forædlet form for agerkål, er lige så gammel. Så følger bulmeurt og opiumvalmue fra tidlig jernalder, derefter valnød, cikorie, havekål, haveæble, koriander, dild og filtbladet kongelys fra 1000- og begyndelsen af 1100-tallet. Munkene og nonnerne indplantede dem i deres klosterhaver, og alt hvad der følger derefter regner vi med er indført af klosterbeboerne, selv om vi ikke har nogen egentlig garanti for det. Planteimporten er fortsat middelalderen igennem.
Fra 1200 får vi egentlige prydplanter som alant, dorothealilje, hasselurt, husløg, kvæsurt, lægesalvie og spansk kørvel ind i landet. De har alle været benyttet som lægeplanter og fortjener derfor at dyrkes i klosterhaven, selv om de nu oftere anvendes som pryd- eller krydderurter end som lægeurter. Plantesamlingen i klosterhaven i Esrum gør ikke krav på fuldstændighed, men alle planterne er tidsægte, dvs. indført i Danmark i middelalderen eller tidligere.
