Kloster

Hvad er der at se på Esrum Kloster?
Cisterciensernes klostre skulle ifølge reglen ligge ”fjernt fra menneskers færden” og det mærkes stadig at Esrum Kloster har været et sted for meditation og fordybelse. Stedets ånd, samspillet mellem bygning og natur er en væsentlig del af oplevelsen. Men der er også mange mere konkrete tilbud, så sæt god tid af til besøget.
Følg cistercienserordenens udvikling fra grundlæggelsen i 1098 til den eksplosive vækst ud over Europa i 1100-tallet, hvor de hvide munke bliver en verdensomspændende organisation. Esrum Kloster er ordenens skandinaviske spydspids, og udstillingen fortæller den fascinerende historie om Esrums storhed og om det bratte fald ved reformationen
I klosterbygningen findes den permanente udstilling om ”Cistercienserne på Esrum Kloster”. I den smukke klosterhave kan man finde et stort udvalg af middelalderens lægeurter og i det lille klosterapotek kan man se hvordan de blev brugt.
En del af de klosterbygninger der blev revet ned ved reformationen er markeret i terrænet. Her kan fantasien komme på arbejde!

Model

Modellen af Esrum kloster kan ses på vores permanente udstilling

 
Kultur, Natur og Tro