Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik for at optimere websiden. Accepter cookies Læs mere

Klosterhaven

Paradis på jord

Munkene i Esrum søgte at skabe paradis på jord ved at bringe orden i den vilde natur. En måde at tæmme naturen og bringe orden i kaos var at skabe et væld af smukke haver i og omkring det store klosterkompleks. I hjertet af klosteret omkring kirken lå paradishaverne med de hellige planter. Bag klostermuren lå også klosterhaven med medicinske urter, æblehaven, som også blev brugt til gravsteder, kålhaven og humlehaven. Munkenes mange haver sikrede at de kunne være selvforsynende som ordenens regler foreskrev.

Klosterhaven i det 21. århundrede

I dag ligger klosterhaven ved siden af den gamle klosterbygning med udsigt ud over engene. Det er en moderne udgave af middelalderens haver, en samling af over 200 af de forskellige planter, der fandtes i munkenes haver, men i et nyt design. Hvert bed fortæller en historie om planternes medicinske brug eller religiøse betydning. I bedet fra paradishaven findes hellige planter, som Jacobstige og Mariatidsel. Et bed fortæller historien om signaturlæren, som middelalderens medicinkyndige overtog fra antikkens lægevidenskab; Gud havde ved verdens skabelse givet hver plante en signatur, så mennesket kunne afkode hvad planten kunne bruges til. Det var med andre ord Guds vilje at planterne skulle bruges til helbredelse. I bedet findes blandet andet Hjertebladet Slangerod, hvis gule blomst ligner en kobraslange og blev brugt mod slange bid.

Relikplanter

Da klosteret blev restaureret i midten af 1990’erne og man begyndte at grave i jorden omkring klosterbygningerne, spirede Bulmeurt, Skarntyde, Filtbladet Kongelys, Sødskærm, Svaleurt og Martsviol frem. Planternes frø har ligget i dvale i jorden siden middelalderen og er altså direkte efterkommere fra de planter munkene dyrkede på Esrum Kloster, såkaldte reliktplanter.

klosterhaven collage2