Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik for at optimere websiden. Accepter cookies Læs mere

TRO, MAGT & KAOS - Et spil om reformationen

SPIL DIG IGENNEM REFORMATIONENS DILEMMAER OG AFGØR DANMARKS SKÆBNE!

Vi befinder os i slutningen af middelalderen. Martin Luther har slået sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, og det har skabt kaos og opbrud. Adelen såvel som kirken kæmper en kamp om at definere den ”rigtige” måde at være kristen på.

I spillet fungerer du sammen med dine medspillere som en adelsfamilie. Du står midt i magtens og troens centrum og skal afgøre udfaldet – og det er DIG, der skal finde løsningerne!

VIL DU SATSE PÅ KIRKEN ELLER KONGEN?

I klosterets historiske rum bliver du suget ind i en scenografisk iscenesat verden, hvor du skal beslutte, om det er værd at satse på Esrum Kloster og den gamle, katolske verdensorden, eller kongen og reformvenlige kræfter. En ting er sikkert: Alle valg du træffer gennem spillet, har konsekvenser for Danmarks fremtid.

Undervejs bliver du stillet over for en række dilemmaer, der baner vejen for spillets videre forløb. Du skal alliere dig med betydningsfulde personer, samle informationer, diskutere med dine medspillere og indsamle point til den tunge vægtskål, der til slut vil vise, hvordan det hele ender.

DET INTERNATIONALE REFORMATIONSÅR

Tiden før og efter reformationen repræsenterer en forandringstid – det er historien om den katolske kirkes endeligt og klostrenes nedlæggelse. Men det er også historien om magtkampe, kaos og trosspørgsmål. Reformationen er derfor en vigtig del af Esrum Klosters historie, som spillet her sætter fokus på – samtidig med at det et anderledes indspark til det internationale reformationsår 2017.

ÅBNINGSTIDER OG PRISER

Spillet er tilgængeligt fra lørdag den 1. april. Hvis du ikke lige er i spillehumør, kan du også bare tage en tur rundt i udstillingen og bliv klogere på reformationen.  Spillet og udstillingen er tilgængeligt i klosterets åbningstider og er inkluderet i entréprisen.

Udstilling og spil er udviklet og produceret af Participation | Design | Agency AB og Briza maxima AB

LÆS DIG TIL MERE VIDEN

I samarbejde med Kristeligt Dagblad, kan du dykke ned i historien og blive klogere på reformationen. Besøg hjemmesiden www.kristendom.dk/luther og læs spændende artikler om Luther og reformationen.

Reformationsspil collage