Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik for at optimere websiden. Accepter cookies Læs mere

Mennesket i klosteret - Klosteret i landskabet

NYE OPLEVELSER PÅ VEJ I 2017!

Hen over sommeren og i efteråret åbner vi op for helt særlige oplevelser – både inde på klosteret og ude i landskabet. Oplevelserne tager udgangspunkt i klosterets storhedstid, hvor munke befolkede det gigantiske klosterkompleks – og du kan tage på en rejse gennem historien, bygningen og menneskene, der levede på stedet, på en helt særlig sanselig måde!

Klosteret i landskabet
I løbet af sommeren vil du rundt omkring i landskabet finde små oplevelsesnedslag (frit tilgængeligt på alle tider af døgnet) – hvor du både kan læse om historien og se, hvor stort og prægtigt det middelalderlige klosterkompleks egentlig var. Oplevelserne er blandt andet installationer, visualiseringsskilte og mikroskoper i jorden.

Mennesket i klosteret
Hvor oplevelserne ude i landskabet tager udgangspunkt i den fysiske klosterbygning, tager oplevelserne inde på klosteret udgangspunkt i de mennesker, der befolkede området i middelalderen. Med andre ord kommer du med “ind bag murene” – ind i det allerhelligste – og bliver inviteret til en helt særlig sanselig oplevelse gennem lyd, lys og fysiske installationer.

Projektet er lavet i samarbejde med YOKE og Dark Matters

Se en lille smagsprøve på oplevelserne her i collagen. Mere information følger. 

MKL koncept collage