Udskoling

Vores undervisning til udskolingen er målrettet nogle af biologi- samt historiefagenes trin og slutmål. Vi lægger vægt på at eleverne i undervisningen selv indsamler, undersøger og eksperimenterer, men slutter også altid dagen af med en generel opsamling. Til dette alderstrin har vi udviklet 8 undervisningstilbud. Individuelle forespørgsler kan også lade sig gøre, kontakt os på 48 36 04 00.

Med hensyn til forberedelse, anbefaler vi at I starter med et besøg her hos os, og så bruger de erfaringer eleverne har fået her til at arbejde videre med hjemme i institutionen eller på skolen. En anden god idé er et længerevarende forløb med tre besøg her: Start forløbet - i midten af forløbet - og afslut forløbet. Vi tilbyder også rundvisninger, enten i området eller på klosteret. Alle rundvisningerne er målrettet alderstrinnet, og med flere "aktiverende gimmicks" undervejs.

Temadage

Mordet i Esrum

En temadag der giver eleverne en spændende og lærerig erfaring med de mange emner faget biologi spænder over. Der er blevet begået et mord i Esrum, og gennem biologiske dicipliner skal mordgåden løses. F.eks. skal morderens DNA profil tegnes, vandprøver fra åen skal sammenlignes med prøver fra ofret, vævsprøver, lunger og hjerte skal analyseres. Eleverne arbejder i hold hvor roller som kriminalkommisær, patolog, kriminalreporter og antropolog fordeles.Der bliver lagt vægt på det eksperimetielle og nærværende, teamsamarbejde og at eleverne får "livet i hænderne"

Fag: Biologi
Periode: april til november
Varighed: 5 timer.
Pris: fra ca. 8000 kr.(afhængigt af deltagerantal)

Maks. deltagere: 100 elever

 

Skolernes store kampdag

Har I hvad der skal til?  Kom og prøv kræfter med middelalder-tikamp. Middelalder- tikamp er fysiske aktiviteter som bueskydning, affyring af blide og slå til kegle. Dicipliner der alle har afsæt i middelalderens kamptræning og lege. Alle kan være med, da der både er brug for styrke, smidighed, balance, præcision og ikke mindst samarbejde. Holdene sammensættes på tværs af køn og alder. For at komme i den rette stemmning starter dagen med at holdene hver især laver våbenskjold og kampråb

Fag: Historie, Idræt
Periode: Hele året
Varighed: 3-5 timer
Pris: Tilbud udarbejdes individuelt
Maks. deltagere: 500 elever.
Undervisningsmateriale: Den store kampdag

Kæmp som en ridder

Mærk på egen krop, hvordan det var at være i lære som ridder i middelalderen. En kyndig instruktør fra European Historical Combat Guild fører jer igennem kampteknik og øvelser, suppleret af historikeren der fortæller om den historiske baggrund.

Fag: Historie, Idræt
Periode: Hele året
Varighed: 2 timer
Pris: 2000 kr. (inkl. entré til klosteret)
Maks. deltagere: en klasse.

Undervisningstilbud

I skovens dybe stille ro

Tag med på en skovundersøgelse hvor eleverne får jord under neglene og oplever skovens magiske ro og store mangfoldighed. I Gribskov laver vi en sammenlignende undersøgelse af løv- og nåleskov, som hver især betinger vidt forskellige levevilkår for de øvrige organismer. Vi fanger dyr, bestemmer planter, måler regnorme, ser på jordbundsprofiler og bestemmer jordens pH m.m. Forløbet opfylder krav om kernestof, tværfaglighed, praktiske undersøgelser m.m. i folkeskolen

Fag: Biologi
Periode: April - November
Varighed: 3 - 4 timer
Pris: 700 kr.
Maks. deltagere: en klasse elever.
Undervisningsmateriale: I skovens dybe stille ro/introduktion og ark

Man må sno sig

Den uforstyrrede å danner et levende landskab. Åen snor sig, ændrer løb, oversvømmer og transporterer materialer. Oplev åens forunderlige dynamik med dine elever.
Med net og spand - iført waders - indsamler vi organismer i Esrum å og bestemmer åens vandkvalitet. Det hele indledes med en spændende IT-præsentation, der spænder over åens bredere økologi.

Fag: Biologi
Periode: Hele året
Varighed: 3 - 4 timer
Pris: 700 kr.
Maks. deltagere: en klasse elever.
Undervisningsmateriale: Program for undersøgelse af Esrum Å

Mellem tvende have

Hvert efterår skriger biologerne gennem medierne på stormvejr. Men hvorfor gør de det? Få svaret når vi undersøger havet fra kysten ved Gilleleje. I en PowerPoint præsentation vil vi først introducere kysten som levested for dyr og planter, samt de miljøproblemer der kan være knyttet til havet. Så tager vi waders på, net og spand i hånden og går på jagt efter vores egne data. Fra molerne i Gilleleje havn måler vi ilt, saltholdighed og temperatur i havnen og havet udenfor. Med firkantskraber og net fanger vi dyr og samler planter fra sten og opskyl.

Fag: Biologi
Periode: maj - september
Varighed: 3 - 4 timer
Pris: 700 kr. + 600 kr i lokaleleje
Maks. deltagere: en klasse elever.
Undervisningsmateriale: Program for undersøgelse af Øresundkysten 

Klimaforandring - hvorfor, hvordan, hvad gør vi?

Tag på rejse i en spændende præsentation, som fortæller hvorfor klimaet ændrer sig, på hvilken måde og hvad der sker i Danmark? Derefter laver vi fire forsøg i laboratoriet, som viser vigtige klimaforhold. Og til sidst skal I selv, i en teoretisk øvelse, give bud på hvordan vi nedsætter udslippet af drivhusgasser.

Fag: Biologi, kemi, fysik, samfundsfag.
Periode: hele året.
Varighed: 3-4 timer.
Pris: 700 kr. + 50 kr. i materialer.
Maks. deltagere: en klasse.

Klosterliv

Hvordan var klosterlivet? Hvordan opfattede munkene det selv? Hvilken indflydelse havde klosteret på samfundet omkring det? Og hvordan så eftertiden på munkene i Esrum? Gennem kilder fra middelalderen kommer vi tæt på fortidens stemmer. De var ikke enige!
Vi tager på rundvisning på klosteret og i de nære omgivelser – vær parat til en spændende tidsrejse og en god diskussion!

Historie, Kristendomskundskab
Periode: Hele året
Varighed: 2 timer
Pris: 700 kr.
Maks. deltagere: en klasse.
Undervisningsmateriale: Materiale fremsendes ved tilmelding.

Vand på historien

Vand er en forudsætning for alt liv. Vand og menneskets udnyttelse af vand spiller også en central rolle for den kulturelle og teknologiske udvikling - fra udnyttelse af vandets ressourcer i form af fiskeri, til transport af mennesker og gods over store afstande, og til udnyttelse af vandenergi til bearbejdning og produktion! Vi kommer rundt i området omkring Esrum Kloster & Møllegård og kigger på eksempler på vandets betydning for samfundsudviklingen gennem de sidste 900 år.

Fag: Historie
Periode: Hele året
Varighed: 2 timer
Pris: 700 kr.
Maks. deltagere: en klasse.

 
 
Kultur, Natur og Tro