Mellemtrin
Vores undervisning til mellemtrinnet er målrettet nogle af Natur og Teknik samt historie fagenes trin og slutmål. Vi lægger vægt på at eleverne i undervisningen selv indsamler, undersøger og eksperimenterer, men slutter også altid dagen af med en generel opsamling. Til dette alderstrin har vi udviklet en række undervisningstilbud du kan orientere dig om nedenfor. Individuelle forespørgsler kan også lade sig gøre - kontakt os på tlf. 48 36 04 00.
Med hensyn til forberedelse, anbefaler vi at I starter med et besøg her hos os, og så bruger de erfaringer eleverne har fået her til at arbejde videre med hjemme i institutionen eller på skolen. En anden god idé er et længerevarende forløb med tre besøg her: Start forløbet - i midten af forløbet - og afslut forløbet. Vi tilbyder også rundvisninger, enten i området eller på klosteret. Alle rundvisningerne er målrettet alderstrinnet, og med flere "aktiverende gimmicks" undervejs.
Temadage
Slaget om esrum - EN DAG I MIDDELALDEREN
Historisk temadag udført som rollespil med masser af værkstedsaktiviteter.
Året er 1270. Samfundet er opbygget omkring tredelingen: De der beder, de der kæmper og de der arbejder.
Historien udspilles omkring Ridder Jon Jonsen, som sidder i Kong Erik Klippings råd. Det er usikre tider.I rollespillet optræder roller som munke, bønder, kropiger, riddere, borgfruer, handlende og tyvetøser. Undervejs vil deltagerne gå gennem flere værksteder: lave sværd, punge, amuletter og middelalder medicin, male korn, skyde med bue, få kamptræning af en kyndig instruktør mm.
Fag: Historie
Periode: April til og med oktober
Varighed: 4-5 timer.
Maks. deltagere: op til 200 elever.
Pris: Aftales individuelt (min. 10.000 kr.)
Undervisningstilbud
På sporet af...
Året er 1379 - i den seneste tid, har der fundet nogle mystiske begivenheder sted på klosteret. Abbed Thorkil har i den forbindelse sendt bud efter jer, der med jeres skarpe hjerner skal hjælpe med at opklare mysteriet. Kom med på en spændende jagt rundt på hele klosterets område, hvor I møder en masse udfordringer og får et kig ind i middelalderens forestillingsverden. Eleverne arbejder på egen hånd rundt i området, men bliver introduceret og modtaget af en medarbejder fra Esrum Kloster.
Fag: Historie
Periode: april - oktober
Varighed: 1-11/2 timer
Pris: 300 kr
Maks. deltagere: en klasse.
den glemte by i skoven
Tag med på en rejse til den glemte landsby Sibberup som i dag er opslugt af Gribskov. Hvordan formede livet sig for Henning Hævesen og Anne Rasmusdatter? Tag del i deres liv og hjælp dem med at betale fæste: Der skal kærnes smør, brændes kul og meget mere. Gennem levende formidling og praktiske aktiviteter hvor historien møder biologien introduceres eleverne til skovbøndernes liv.
Fag: Natur og Teknik, Historie
Periode: april - oktober
Varighed: 3-4 timer
Pris: 1000 kr. inkl. materialer
Maks. deltagere: en klasse.
Naturdetektiv
Prøv kræfter med naturens gåder som naturdetektiv. Find vej ved hjælp af kort, og lær spændende ting om dyr og planter, der lever ved Esrum Kloster & Møllegård. Med naturdetektivens værktøj - kikkert, lup og pincet – kommer du tæt på naturen og løser opgaver, der handler om alt fra ællinger i frit fald over kronhjortens brøl til nattergalens sang.
Fag: Natur og Teknik, Geografi
Periode: April- oktober
Varighed: 1,5-2 timer
Pris: 400 kr.
Maks. deltagere: en klasse.
Livet under vand
Under vandet i dam og å udspiller der sig et rigt dyreliv. Med ketcher og spand kan vi komme tættere på livet og undersøge det nærmere. Hvordan trækker dyrene vejret? Hvilke dyr forvandler sig fuldstændigt, hvilke ikke? Hvem spiser hvem og hvordan kan vi bestemme det enkelte dyr til art? Det er nogle af de spørgsmål, vi undersøger nærmere. Vi laver masser af praktiske øvelser ligesom omgivelserne inddrages.
Fag: Natur og Teknik
Periode: april - oktober
Varighed: 2 - 3 timer
Pris: 700 kr.
Maks. deltagere: en klasse.
Mad og fordøjelse
Undervisningsforløb med fokus på husdyr, fødevareproduktion og fordøjelse. Vi besøger stedets husdyr, fodrer dem og samler produkter som f.eks. æg ind. Vi går til de økologiske marker og kigger på korn og grøntsager. I undervisningen arbejder vi praktisk med produkterne og taler om hvad vi skal bruge maden til, med fokus på fordøjelsen. Vi slutter dagen af med at bage pandekager over bål.
Der kan tilkøbes et ekstra modul for kr. 300, hvor eleverne selv presser deres egen friske økologiske æblesaft. I forårsmånederne vil der som oftest være kyllinger og lam.
Fag: Natur og Teknik
Periode: 1. april til 30. september
Varighed: 3 - 5 timer
Pris: 700 (1.000) kr.
Maks. deltagere: en klasse.
Mord og magi
Undervisningsforløb med fokus på klosterhaven. Vi starter med klosterhavens tre funktioner - fødevarer, medicin og gift, hører de gode historier og møder "mytiske" dyr som tudser og slanger. Så deles klassen i to hold, et hold tager på "planteløb" rundt i området med masser af spørgsmål om middelalderhistorie og plantebiologi. Det andet hold arbejder praktisk med medicinplanter og laver deres egen middelaldermedicin, herunder amuletter. Bagefter bytter vi, så alle får prøvet det samme. En bred tværfaglig dag med masser af praktik.
Fag: Natur og Teknik, Historie
Periode: 1. april til 30. september
Varighed: 3 - 5 timer
Pris: 700 kr.
Maks. deltagere: en klasse.
Skoven hele året
Temaet Skoven dækker over mange indgangsvinkler til læring om skoven. Hvordan overlever dyr og planter vinteren? Hvorfor skifter bladene farver om efteråret? Hvilken betydning har skovbruget for dyr og planter? Hvad betyder de små dyr for økosystemet? Fødenet og sammenhænge. Praktiske øvelser og omgivelserne inddrages.
Fag: Natur og Teknik.
Varighed: 2 - 3 timer.
Pris: 700 kr.
Maks. deltagere: en klasse
Undervisningsmateriale: Skoven - folkeskole (mellemtrin) pdf-fil eller materiale som udleveres (afhænger af emne og årstid).
I munkenes fodspor
Hvor kom de fra – munkene? Og hvad lavede de? Bliv munk, bonde eller pilgrim, tag med tilbage i tiden og mød de første munke i Esrum. Gennem forløbet oplever vi deres liv i klosteret, deres møder med de lokale og alle de nye ting, de tog med til Esrum – og som fik betydning for hele Danmarks historie. Vi kommer på rundvisning på klosteret, ligesom de nære omgivelser inddrages.
Fag: Historie
Periode: Hele året
Varighed: 2 timer
Pris: 700 kr.
Maks. deltagere: en klasse.