Gymnasium

Vores undervisning til gymnasier  er målrettet dele af kernestoffet i biologi, naturgeografi, kemi og fysik. Vi lægger vægt på at de studerende i undervisningen selv indsamler, undersøger og eksperimenterer, men slutter også altid dagen af med en generel opsamling. Individuelle forespørgsler kan også lade sig gøre, kontakt os på 48 36 04 00.

Med hensyn til forberedelse, anbefaler vi at I starter med et besøg her hos os, og så bruger de erfaringer de studerende har fået til at arbejde videre med . En anden god idé er et længerevarende forløb med tre besøg her: Start forløbet - i midten af forløbet - og afslut forløbet. Til nogle af undervisningstilbuddene har vi udarbejdet en introduktion samt vedlagt de undersøgelsesark, vi benytter i undervisningen. Disse ligger under de enkelte undervisningstilbud.

Havet ved kysten

Hvert efterår skriger biologerne gennem medierne på stormvejr. Men hvorfor gør de det? Få svaret når vi undersøger havet fra kysten ved Gilleleje. I en Powerpoint præsentation vil vi først introducere kysten som levested for dyr og planter, samt de miljøproblemer der kan være knyttet til havet. Så tager vi waders på, net og spand i hånden og går på jagt efter vores egne data. Fra nordmolen i Gilleleje havn måler vi sigtedybden plus ilt, saltholdighed og temperatur i forskellige dybder. Med firkantskraber og net fanger vi dyr og samler planter fra sten og opskyl.

Fag: Biologi
Periode: maj - oktober
Varighed: 4 - 6 timer
Pris: 1500 kr. + 600 kr i lokaleleje
Maks. deltagere: en klasse  elever.
Undervisningsmateriale: Download materiale til 'Havet Ved Kysten'
 

den levende å


Den uforstyrrede å danner et levende landskab. Åen snor sig, ændrer løb, oversvømmer og transporterer materialer. Oplev åens forunderlige dynamik med dine elever. Med net og spand - iført waders - indsamler vi organismer i Esrum Å, tager vandprøver, måler strømhastigheder m.m. I laboratoriet analyserer vi kemi, bestemmer dyr og åens vandkvalitet. Det hele indledes med en spændende IT-præsentation, der spænder over åens biologi, fysik, kemi og naturgeografi. Forløbet opfylder krav om kernestof, tværfaglighed, praktiske undersøgelser m.m. i gymnasiet.

Målgruppe: gymnasiet, HF og VUC.
Varighed: 3-5 timer.
Fag: biologi, (fysik, kemi, naturgeografi).
Maks. deltagere: 1 klasse.
Pris: 1.500 kr.
Undervisningsmateriale: "Program for undersøgelse af Esrum Å - gymnasium", pdf kan downloades her
engelsk version her

 

skoven som levested


April - november
Tag med på en skovundersøgelse, hvor eleverne får jord under neglene og oplever skovens mangfoldighed og magiske ro. I Gribskov laver vi en sammenlignende undersøgelse af løv- og nåleskov, som hver især betinger vidt forskellige levekår for de øvrige organismer. Vi fanger dyr, bestemmer planter, måler regnorme, ser på jordbundsprofiler og bestemmer jordens pH og indhold af humus. Når dagen er slut, har vi bestemt skovbundens muldkvalitet og floratype. Forløbet opfylder krav om kernestof, tværfaglighed, praktiske undersøgelser m.m. i gymnasiet.

Målgruppe: gymnasiet, HF og VUC.
Varighed: 4-5 timer.
Fag: biologi (fysik, kemi).
Maks. deltagere: 1 klasse.
Pris: 1.500 kr.
Undervisningsmateriale: "Program for undersøgelse af løvskov og nåleskov - gymnasium". Pdf-filen kan downloades her


 

 
 
Kultur, Natur og Tro