Udviklingsplan

Denne Udviklingsplan for Fonden Esrum Kloster & Møllegård markerer indgangen
til et nyt årti i Fondens historie. Fondens bestyrelse har vedtaget nye
vedtægter for fonden og en vision og mission, og en Visionsgruppe med Fondens
væsentlige interessenter og samarbejdspartnere er sammen nået frem til,
hvad der skal være Fondens fremtidige opgaver og profil. Et sted med sjæl
tager en ny retning.
Esrum Møllegård er et velbesøgt center for natur og miljø og udviklingen på
Esrum Kloster har vist, at der langt ud over regionen er interesse for et alsidigt
og aktuelt kulturprogram. Udviklingsplanen beskriver de næste skridt,
hvor Fonden for alvor satser på at udvikle sig til et innovativt center for formidling
og oplevelser, og hvor der arbejdes integreret og helhedsorienteret
med Kultur, Natur og Tro. Esrum Kloster & Møllegård vil med sin betydning i
dansk og europæisk sammenhæng være en enestående ramme for aktuelle
temaudstillinger og moderne formidling.
Udviklingsplanen beskriver de initiativer, Fonden Esrum Kloster & Møllegård
vil iværksætte indenfor de næste fem år for at blive en kulturinstitution af en
ny type.
Udviklingsplanen beskriver, hvordan Fonden vil skabe oplevelser og formidling,
der involverer og engagerer vores gæster.
Planen vil skabe rum for det engagement, som de mange frivillige bidrager
med. Og skabe en dialog med gæster og samarbejdspartnere, så deres forventninger løbende bliver indfriet, og gerne lidt mere.
 
August 2006

Statsskovridder Jens Bjerregaard Christensen, Skov- og Naturstyrelsen
Kommunaldirektør Mogens Hegnsvad, Gribskov Kommune
Forvaltningsdirektør Jan Magnussen, Frederiksborg Amt
Projektdirektør Jan Q. Rasmussen, Slots- og Ejendomsstyrelsen
Direktør Lone Johnsen, Fonden Esrum Kloster & Møllegård

 

Udviklingsplan

Download Esrum Kloster & Møllegårds udviklingsplan

Model

Modellen af Esrum kloster kan ses på vores permanente udstilling

 
Kultur, Natur og Tro