Daniels Kilde
Navnet KILDEN er hentet i fortællingen om Daniels Kilde, der i
munkenes tid gav styrkende kræfter til den, der drak af den.
Eleverne på KILDEN tilegner sig gennem kompetent støtte og undervisning
kvalifikationer til enten at uddanne sig eller få et job
på særlige vilkår - eller at kunne tage bedre hånd om deres egen
trivsel og udvikling.
Se Kildens nøgleord her
På KILDEN har vi fokus på udviklingen af de menneskelige ressourcer
som nøglen til succes. Der skal være plads til at vokse
med opgaven i et tempo tilpasset den enkeltes baggrund, ressourcer
og engagement. Samtidig lægger vi vægt på et fordomsfrit arbejdsmiljø
med plads til forskellighed, og på arbejdspladsen indgår
alle i et ligeværdigt forhold.
Læringsmiljøet på Esrum Kloster og Møllegård tilbyder omgivelser,
der bevæger sig fra at være beskyttede (f.eks. produktionskøkken,
gartneri, havedrift og arealpleje, dyrehold) og frem til den helt
virkelighedsnære med publikumskontakt og deltagelse i undervisning
og events.
KILDEN sikrer et højt kvalitetsniveau i aktiviteter og i dokumentation
af metoder, kompetencer og resultater, og hver elev har sin
egen individuelt tilrettelagte handleplan.
Se Kildens faglinier

